Derfor giver det mening at arbejde med mening!

Projektmedarbejder Trine Olsen fra Kollegiet Kingosvej (botilbud på Granhøjen) er blevet inspireret til nedenstående refleksioner efter en temadag med Anders Dræby om meningsskabende terapi med afsæt i logoterapiens grundbegreber af Victor Frankl. 

Logoterapien – en terapi der giver mening 

I grove træk handler det om at skabe mening i og med sit liv.  

I Frankls bog står der på et tidspunkt om en mand, som er i terapi på grund af sin kones dødsfald. Han er deprimeret, og det giver ingen mening for ham, at hun skal dø. Han ønsker ikke selv at leve længere. Terapeuten finder ud af ved at lytte til mandens historie og hans værdier, at han er troende. ”At tro” giver mening for manden. Der er altså en højere mening, en gud, der bestemmer. Terapeuten vælger derfor at arbejde med det, der giver mening for manden – nemlig at han tror på, at begivenheder styres oppefra:  

”Kan det være”, spørger terapeuten, ”at du blev valgt til at overleve, fordi din kone ikke skulle lide over tabet af dig? Hun ville have det forfærdeligt. Ser du, nu døde hun først, og gud har bestemt, at det er dig, som skal bære lidelsen, sådan at din kone blev sparet”.  

I denne historie ser vi, at terapeuten arbejder med mandens eget værdisæt, og derigennem skaber en dybere mening med hans lidelse. Logoterapien omhandler derfor lige så meget det faktum, at vi skal forstå de ting, der sker, og derfra se fremad. Hvad kan jeg gøre nu? Hvordan kan jeg ære min kone? Hvad ville hun have ønsket? Osv.  

Med andre ord dvæler vi altså ikke ved fortiden og lægger unødig energi der. I logoterapien finder vi også en forklaring på, hvorfor det altid giver mening at møde de mennesker, vi arbejder med, individuelt.  

Ud fra den systemiske tankegang arbejder vi med socialkonstruktionisme. Det vil sige, at mennesket skabes i sociale konstruktioner og interaktioner med andre. På den måde formes de af de sammenhænge, de indgår i. Vokser du op i et troende samfund, tilhører du en subkultur, eller har du måske en akademisk baggrund – alt dette er med til at afgøre hvilke værdier, der giver mening for dig i forskellige situationer.  

Mennesket er et system i et større system, som påvirker dem som individer, og heri mener jeg, der kan findes grundlag, for måder folk reagerer på eller strategier, de bruger, som kan virke uhensigtsmæssige for andre, men som giver mening for den, der reagerer. 

Når jeg synes, det er vigtigt, at denne tankegang formidles, er det fordi, jeg oplever et individorienteret samfund, hvor mennesket ofte ses som et individ, der er i stand til at træffe beslutninger ud fra en fornuft, den, som står og kigger på, kender til. Jeg mener ikke, at eksempelvis en person med et alkoholmisbrug bare kan lade være med at drikke, fordi han jo har et frit valg.  

Nej, det er faktisk tilladt at tale med ham, lære ham at kende og lytte til hans historie – måske finder vi pludselig en mening i alkoholismen for ham, som er opstået et sted på hans rejse, det har på et tidspunkt haft et formål; At dulme en smerte måske? Eller for at være en del af et fællesskab, hvor alkohol er et fælles tredje? Vi ved f.eks., at fællesskab er grundlæggende nødvendigt for menneskets overlevelse, og det kunne derfor være en forklaring, der giver mening for mig, men jeg (og vi) ved det ikke med sikkerhed, før vi spørger den enkelte, hvordan det har givet mening, om det stadig giver mening (eller hvilken anden mening, det har nu), om det skal fortsætte, eller der måske er en anden mening med hans eller hendes liv nu? 

At gå aktivt ind i sit liv 

Jeg tror på, at vi kan ændre vores skæbne, og læner mig derved op ad Anders Dræbys beskrivelse af, at vi kan gå aktivt ind i vores egne liv. Vi kan vælge at læne os tilbage og være kede af det, livet bød os, eller vi kan vælge at tage stilling til, hvad næste skridt skal være. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan tænke over, hvordan vi ønsker fremtiden.  

Jeg kommer til at tænke tilbage på engang jeg selv sad hos en psykolog, og jeg ævlede vist om, at det var hårdt, at ingen forstod mig – der har vi nok alle været. Det var nok derfor, jeg aldrig fik realiseret mine drømme. Jeg var også ked af mit arbejde, men min far synes, at det var det, jeg skulle, og så havde jeg mistet min mor, så hun støttede mig jo heller ikke. Det var virkelig sørgeligt lige der, og jeg synes ikke rigtig, at det var min egen skyld.  

Så bad psykologen mig tyde mine drømme. I drømmene havde jeg mange styrker, og der var en drøm, hvor jeg gik i skole. Psykologen åbnede for muligheden, at jeg selv kunne vælge. Tage en ny uddannelse og tegne min egen fremtid. Ikke min fars fremtid. Hvad med skole? I samtalen tolkede hun, at jeg var glad for den drøm, og mine problemer skyldtes (følte jeg), at andre mennesker og omstændigheder havde valgt min vej for mig.  

Min historie havde skabt mig, mens mine valg fremadrettet ville kunne ændre min opfattelse af min identitet og den handlefrihed, jeg havde i forhold til selv at skabe det liv, jeg synes, jeg ikke havde lige nu. Jeg tog en ny uddannelse. Jeg mødte en anerkendelse for den jeg var og følte mig som, og langsomt slukkedes det lave selvværd. Jeg kunne jo gøre noget selv, og nu gjorde jeg det.  

Mirakelspørgsmål 

På Granhøjen stiller vi flere spørgsmål, end vi giver svar – bl.a. fordi det er individuelt, hvad der giver mening. Til temadagen samlede jeg lidt flere gode spørgsmål til bagkataloget fra Anders Dræby: Hvad vil du realisere? Hvad vil du fortryde, hvis du ikke realiserer det? Hvad ønsker du at forevige?  

Det handler om livets forgængelighed. Intet varer evigt, men intet går tabt, og alt bevares. Så hvad vælger vi nu? At fokusere på bagagen, der ikke blev tabt? Eller fokusere på nyt indhold i livet, som vi gerne vil bevare, og som en dag er noget af ens fortid, der ikke gik tabt eller var spildt. Det lyder måske indviklet, men det er måske så enkelt som at spørge sig selv: Skal vi samle på dårlige eller gode minder? Hvad vil vi putte i vores rygsæk? 

Når vi arbejder med meningsskabelse og meningsfuldhed på Granhøjen, arbejder vi netop ved at stille disse spørgsmål. Når vi stiller spørgsmål, lærer vi nye ting om det menneske, vi er sammen med. Vi lærer noget om dets værdier, ønsker, håb og drømme. Når vi ved lidt om det, kan vi begynde at bruge det til at skabe mening i forhold til at træffe de fornuftige og rationelle beslutninger, som hører til det at være et selvstændigt menneske i overensstemmelse med netop det menneskes værdier. 

Således sad jeg en dag sammen med en beboer på besøg hos hendes mor, som også er økonomisk værge. Jeg ved, at der ikke er meget luft i hendes økonomi, men ikke desto mindre ønskede hun pludselig penge til en ny computer. Jeg forsøgte først at fortælle hende, at det måske var for dyrt. Hun var ligeglad, sagde hun, for hun kunne bare købe på afbetaling. Jeg remsede nu de ting op, hun allerede betaler af på. Beboeren appellerede nu til sin mor med store øjne. Mor sagde: ”Jamen du får jo en måneds lommepenge på tirsdag”, beboeren blev nu meget vågen og sagde: ”Yes, jeg har en ide. Jeg bruger alle mine penge fra denne måned og den næste, og så kan jeg næsten få computeren.”  

Jeg forsøgte nu at opremse alle de indkøb, hun ville gå glip af, men computeren var stadig vigtigst. Jeg oplevede nærmest en blodrus i hende over muligheden for at få denne computer. Jeg så også i krystalkuglen alle de konflikter, det ville bringe med sig, når hun ikke havde nogen penge at handle andre ting for, som jeg vurderede, er vigtigere for hende. Jeg ved, at denne beboer har en stor forkærlighed for at give folk gaver og være en god vært. Derfor forsøgte jeg nu en vej for at skabe mening. Jeg sagde: ”Men ok, du skal bare tænke over, at du ikke vil kunne købe gave til lillesøster eller chokolade til mormor. Du vil ikke kunne tage en kage med til far eller sørge for hygge, når farfar kommer. Det bliver virkelig hårdt, men det er bare vigtigt for mig, at du er klar over det”. Beboeren kiggede ud til siden, og jeg kunne se, hun reflekterede. Det gav mening for hende nu. Skulle hun opgive noget af det, hun kunne byde ind med overfor familien? Hun svarede: ”Jeg synes lige, vi skal vente og se, om far får lavet min gamle computer”.  

Gode muligheder for udvikling og refleksion 

”Ifølge logoterapien kan vi finde mening med livet på 3 måder: 1) Ved at udføre handling 2) Ved at opleve en værdi, og 3) Ved at lide” 

At arbejde meningsskabende kan udvikle og skabe refleksion. Da jeg begyndte at lide, trådte en handling i kraft; Havde jeg ikke lidt, havde jeg nok ikke handlet. Det ville fremadrettet tillægge mit liv værdi at gøre noget, jeg selv havde valgt. Livet gav pludselig (ny) mening. I historien med beboeren valgte jeg at tage fokus på noget der, for hende, har stor værdi. At give gaver. Hun ville ikke længere kunne udføre denne handling, og hun ville komme til at lide under det. Hun valgte at handle på ny (valgte computeren fra), da det at give gaver er vigtigere for hende. 

At arbejde meningsskabende i mit job handler netop om at hjælpe beboerne med at finde deres værdier og støtte dem på vejen mod en sundere oppakning. Dette gør vi bedst ved at lytte til deres historier og forstå lidt om deres håb og drømme og ved at kende deres værdier. At fange de alternative historier eller de unikke hændelser (de historier beboeren har, som er i overensstemmelse med deres værdier, og som ikke dominerer), kan være et fantastisk redskab, når vi skal til at forme en fremtid, der virker.